'Faderen' (1860)
av Bjørnstjerne Bjørnson
Tematikken er knyttet til «lidelsens høgskole», et begrep Bjørnson fanget opp da han sommeren 1859 leste den tyske predikanten Hofackers tekster. Hovedpersonen Tord Øveraas går fra velstand og stolthet gjennom dyp fortvilelse til ydmykhet. (Wikipedia)
Oppdatert språk (opprinnelig språkversjon)
Den mann,som det her skal fortelles om, var den mektigste i sitt prestegjeld. Han het Tord Øverås. En dag sto han i prestens kontor, høy og alvorlig; "Jeg har en sønn," sa han, "og vil ha ham over dåpen." - "Hva heter han?" "Finn etter far min." - "Og fadderne?" - De ble nevnt, og de var da bygdens beste menn og kvinner av mannens slekt.
"Er det eller noe?", spurte presten, han så opp.
Bonden sto litt.
"Jeg ville være glad for å få ham døpt for seg selv", sa han. - "Det vil si på en hverdag?" "På lørdag førstkommende, klokka tolv middag". - "Er det ellers noe?" spurte presten. "Ellers er det ingenting"; bonden dreide luen som ville han gå. Da reiste presten seg; "ennå dog dette," sa han og gikk like bort til Tord, tok hånden hans og så ham inn i øynene: "give Gud, at Barnet må bli deg til velsignelse!"
Seksten år etter den dag stod Tord i prestens stue. "Du holder deg godt, du Tord," sa presten, han så ingen forandring i ham. "Jeg har heller ingen sorger," svarte Tord. Til dette tidde presten, men etter en stund spurte han: "Hva er ditt ærend i kveld?" - "I kveld kommer jeg om min sønn som skal konfirmeres i morgen". - "Han er en flink gutt". - "Jeg ville ikke betale presten før jeg hørte hvilket nummer han fikk på kirkegulvet." - "Han skal stå nummer en." "Jeg hører dette, og her er 10 daler til presten." - "Er det ellers noe?" spurte presten, han så på Tord. - "Ellers er det ingenting". - Tord gikk.
Atter gikk det åtte år, og hørtes det støy en dag foran prestens kontor; for mange menn kom, og Tord først. Presten så opp og kjente ham: "Du kommer mannsterk i kveld." - "Jeg ville begjære lysning for sønnen min; han skal giftes med Karen Storlien, datter av Gudmund som her står." - "Dette er jo bygdens rikeste jente". "De sier så," svarte bonden, han strøk håret opp med den ene hånden. Presten satt en stund og som i tanker, han sa intet, men førte navnene opp i sine bøker, og mennene skrev under. Tord la tre daler på bordet. "Jeg skal bare ha en," sa presten. - "Vet det nok; men han er mitt eneste barn; ville gjerne gjøre det vel." - Presten tok i mot pengene. "Det er tredje gang du på sønnens vegne står her nå, Tord." - "Men nå er jeg også ferdig med ham," sa Tord, la sin tegnebok sammen, sa farvel og gikk - mennene langsomt etter.
Fjorten dager etter den dag rodde far og sønn i stille vær over vannet til Storlien for å samtale om bryllupet. "Den toften ligger ikke sikkert under meg," sa sønnen og reiste seg for å legge den til rette. I det samme glir den tiljen han står på; han slår ut med armene, gir et skrik og faller i vannet. "Ta i åren!" ropte faren, han reiste seg og stakk den ut. Men da sønnen hadde gjort et par tak, stivner han. "Vent litt!" ropte Faderen, han rodde til. Da velter sønnen bakover, ser langt på faren - og synker.
Tord ville ikke rett tro det, han holdt båten stille og stirret på den pletten hvor sønnen var sunket ned, som skulle han komme opp igjen. Der steg noen bobler opp, enda noen, så bare en stor som brast - og speilblank lå atter sjøen.
I tre dager og tre netter så folk faren ro rundt om denne pletten uten å ta mat eller søvn til seg; han soknet etter sin sønn. Og på den tredje dag om morgenen fant han ham og kom bærende opp bakkene med ham til sin gård.
Det kunne vel være gått et år hen siden hin dag. Da hører presten sent en høst noen rusle ved døren ute i forstuen og famle varsomt etter låsen. Presten åpnet døren og inn trådte en høy, foroverbøyd mann, mager og hvit av hår. Presten så lenge på ham før han kjente ham; det var Tord. "Kommer du så sent?" sa presten og sto stille foran ham. "Å ja, jeg kommer sent," sa Tord, han satte seg ned.
Presten satte seg også som han ventet; det var lenge stilt. Da sa Tord: "Jeg har noe med som jeg gjerne ville gi til de fattige, det skulle gjøres til et legat og bære min sønns navn" - han reiste seg, la penger på bordet og satte seg igjen. Presten talte dem opp; "Det var mange penger," sa han. - "Det er halvten av min gård; jeg solgte den i dag". Presten ble sittende i lang stillhet; han spurte endelig, men mildt: "Hva vil du ta deg for?" - "Noe bedre." - De satt der en stund, Tord med øynene mot gulvet, presten med øynene på ham.
Da sa presten sakte og langt: "Nå tenker jeg at sønnen din endelig er blitt deg til velsignelse." "Ja, nå tenker jeg det også selv," sa Tord, han så opp, og to tårer rant tunge nedover hans ansikt.
(modifisert Googleoversettelse)
Opprinnelig språk
Den mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her skal fortælles, hed Thord Øveraas.
Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; "jeg har faaet en Søn", sagde han, "og vil have ham over Daaben". - "Hvad skal han hede?" - Finn efter Fader min". - "Og Fadderne?" - De blev nævnede og var da Bygdens bedste Mænd og Kvinder af Mandens Slægt.
"Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa op. Bonden stod lidt; "jeg vilde gjerne
have ham døbt for sig selv, sagde han. - "Det vil sige paa en Hverdag?" "Paa Lørdag førstkommende, 12 Middag". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten. "Ellers er der ingenting"; bonden dreiede Huen, som vilde han gaa. Da reiste Præsten sig; "endnu dog dette", sagde han og gik lige bort til til Thord, tog hans Haand og saa ham ind i Øinene: "give Gud, at Barnet maa blive dig til Velsignelse!"
Sexten Aar efter den Dag stod Thord i Præstens Stue. "Du holder dig godt, du Thord", sagde Præsten, han saa ingen Forandring paa ham. "Jeg har heller ingen Sorger", svarede Thord. Hertil taug Præsten, men en Stund efter spurgte han: "Hvad er dit Ærinde i Kveld?" - "I Kveld kommer jeg om Sønnen min, som skal konfirmeres imorgen". - "Han er en flink Gut". - "Jeg vilde ikke betale Præsten, før jeg hørte, hvad Nummer han fik paa Kirkegulvet." - "Han skal paa Nummer 1." - "Jeg hører dette, - og her er 10 Daler til Præsten". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa paa Thord. - "Ellers er der intet". - Thord gik.
Atter løb otte Aar hen, og saa hørtes der Støi en Dag foran Præstens Kontor; thi mange
Mand kom, og Thord først. Præsten saa op og kjendte ham: "Du kommer mandstærk i Kveld". - "Jeg vilde begjære Lysning for Sønnen min; han skal giftes med Karen Storliden, Datter av Gudmund som her staar". - "Dette er jo Bygdens rigeste Gjente". - "De siger saa," svarede Bonden, han strøg Haaret op med den ene Haand. Præsten sad en stund og som i Tanker, han sagde intet, men førte Navnene op i sine Bøger, og Mændene skrev under. Thord lagde tre Daler paa Bordet. "Jeg skal blot have en", sagde Præsten. - "Ved det nok; men han er mit eneste Barn; vilde gjerne gjøre det vel." - Præsten tog mod Pengene. "Det er tredie Gang, du paa Sønnens vegne staar her nu, Thord". - "Men nu er jeg ogsaa færdig med ham", sagde Thord, lagde sin Tegnebog sammen, sagde Farvel og gik - Mændene langsomt efter.
Fjorten Dage efter den Dag roede Fader og Søn i stille Veir over Vandet til Storliden for at samtale om Brylluppet. "Den Toften ligger ikke sikkert under mig", sagde Sønnen og reiste sig for at lægge den tilrette. I det samme glider den Tilje, han staar paa; han slaar ut med Armene, giver et Skrig og falder i Vandet.- "Tag i Aaren!" raabte Faderen,
han reiste sig op og stak den ud. Men da Sønnen havde gjort et Par Tag, stivner han. "Vent lidt!" raabte Faderen, han roede til. Da vælter Sønnen bagover, ser langt paa Faderen - og synker.
Thord vilde ikke ret tro det, han holdt Baaden stille og stirrede paa den Pletten, hvor Sønnen var sunken ned, som skulde han komme op igjen. Der steg nogle Bobler op, endnu nogle, saa bare en stor, der brast - og speilblank laa atter Søen.
I tre Dage og tre Nætter saa Folk Faderen ro rundt om denne Pletten uden at tage Mad eller Søvn til sig; han soknede efter sin Søn. Og paa den tredie Dag om Morgenen fandt han ham og kom bærende opover Bakkerne med ham til sin Gaard.
Det kunde vel være gaaet et Aar hen siden hin Dag. Da hører Præsten sent en Høstkveld
nogen rusle ved Døren ude i Forstuen og famle varsomt efter Laasen. Præsten aabnede
Døren og ind traadte en høi, foroverbøiet Mand, mager og hvid af Haar. Præsten saa længe paa ham, før han kjendte ham; det var Thord. "Kommer du saa sent?" sagde Præsten og stod stille foran ham. "Aa ja; jeg kommer sent", sagde Thord, han satte sig ned.
Præsten satte sig ogsaa, som han ventede; der var længe stilt. Da sagde Thord: "Jeg har noget med, som jeg gjerne vilde give til de fattige", - han reiste sig, lagde Penge paa Bordet og satte sig atter. Præsten tællede dem op; "det var mange Penge", sagde han. -
"Det er halvten af min Gaard; jeg solgte den idag". Præsten blev siddende i lang Stillhed; han spurgte endelig, men mildt: "Hvad vil du tage dig for?" - "Noget bedre." -
De sat der en Stund, Thord med Øinene mod Gulvet, Præsten med Øinene paa ham.
Da sagde
Præsten sagte og langt: "nu tænker jeg, at Sønnen din endelig er bleven dig til Velsignelse." - "Ja, nu tænker jeg det ogsaa selv", sagde Thord, han saa op, og to Taarer randt tunge nedover hans Ansigt.
Fra Bjørnstjerne Bjørnsons "Smaastykker", 1860.
Oppgaver
Se først Youtube-videoen øverst. Der får du mange nyttige opplysninger, og du får teksten lest opp.
Deretter går du til NDLAs fine side med oppgaver til "Faderen" (nederst på siden).
oppdatert 10.07.2020
Page visited
97031 times
Totalt:
|
