V�rnatten stille og sval
favner den slumrende dal.
Elvene nynne de lange
d�mpede, dryssende sange,

Alfer sukke
for de smukke
lilier: �O, tager os tilfange!�

Fjeldtoppens s�lvblege skj�r
viser, at m�nen er n�r:
over de samlede graner
skyerne sv�ve som svaner.
Snart vil blide
Str�ler glide
over al den herlighed, du aner.

Luk dog ei �iet inat,
v�g med erindringens skat!
Her, mens du sidder alene,
�bner sig mindernes scene,
her vil fromme
skygger komme
vinkende blandt m�nelyse grene.

H�r, hvor de hviske dig �mt
alt hvad din l�ngsel har dr�mt,
se, hvor de bringe tilbage
gjenskin af fagrere dage!
Lad det tindre;
det vil lindre
smerten i dit savn og i din klage.

(Johan Sebastian Welhaven)